I disse dage, hvor mine børn har travlt med at planlægge kostumer og gåture, inden årets store slikræs, skal jeg ærligt indrømme, at jeg engang var modstander af den stærkt kommercialiserede tradition som vi kalder Halloween. Dels lignede det begyndelsen på enden for vores gode gamle fastelavn og dels syntes jeg ikke om den overflod af billigt produceret slik og plastikbras der sættes ind for at fejre uhyggen.

Heldigvis var jeg ret alene om min modvilje og endte da også med at overgive mig.

Halloween var for blot tyve år siden en højtid, som kun få danskere bemærkede, men det er anderledes i 2024. Jeg tror ikke jeg kender ét barn under femten, der ikke er vokset op med udskæring af græskar, raslen med skeletter og uhyggelig ansigtsmaling til halloween. Skoler, børnehaver, klub og SFO er med på legen og mange folkekirker skruer ned for lyset og op for uhyggen i skumringen på Allehelgensaften.

Traditionen er en sammensmeltning af mange forskellige kulturer. Noget er irsk, noget amerikansk, noget er katolsk og andet nærmest hedensk. Fælles er myterne om dét, der foregår i nattens mørke og i tilstanden mellem levende og død. Myterne er mange og vidt forskellige, men alle fortæller de noget om de kulturer de er en del af. Alt det får vi nøgler til at forstå, når vi med åbne hjerter går med børnene ind i legen og fejrer højtiden.

Jeg ville have forsvoret det for få år siden, men da jeg forleden sad og bladrede i Højskolesangbogen blev jeg ligefrem skuffet over at konstatere, at den blandt 601 sange ikke rummer en eneste om Halloween. Derfor satte jeg mig for at skrive en selv. En tekst vel at mærke – jeg lånte en af de mange gode melodier i bogen. Måske den kan bruges i en kirke, et forsamlingshus eller til en morgensamling nær dig. (Det koster ikke noget, men angiv gerne kilden)

Ikke et ord om Halloween!

Mel: spænd over os dit himmelsegl

En solsort spiser æbleskrog på græsset i min have

Og kerner fra et græskar bliver musens nådegave

med vinden fyger træets agn

og præsten be’r i Jesu navn

befri os fra det onde

Oktober mod november går og tungt nu ligger disen

For spøgelser og genfærd skræmmes ikke væk af brisen

Du ved det blot er fantasi

Og næste morgen idelig

For solen skygger flygter

I skoven gyldne blade mellem brune stammer falder

Og røde, gule, sorte skygger uhyggen hidkalder

Er vi nu helt i djævles vold

og møder vi mon snart en trold

På byens stille veje? 

Den mindste lille edderkop – Ja, selv den tamme flue

I spindet skaber uden stop uhygge i din stue

For her når mørkets magter ind

Dog flygter for en slikkepind

Og lader håbet leve

De dødes nat i Tivoli – Og støj fra kirkegården

Uhyggelige børneskrig bloddryppende blir båret

Af flagermus du bliver bidt

i dette fæle mareridt

En aften sidst på året

For alle helgen beder vi; For døde, børn og gamle

Vi mindes deres gode liv -skal ej i mørket famle

For denne ene aftenstund

Er intet faktisk rigtig ondt

Gud tænder lys i mørket.

                                                    Estrid
Dyekjær, Oktober 2024