Forfatter Estrid Dyekjær

estrid_dyekjaer_logo_2024_V1

Jeg skriver realistisk fiktion, men begrænser mig ikke til bestemte genrer, medier eller formater. I mit arbejde søger jeg at flytte både egne og andres grænser, når jeg følger min impuls til at undres og fordybe mig i samfundets skjulte sider og menneskets psykologiske mønstre.

Som regel finder jeg ud af, at der bag enhver historie findes en anden vinkel, et større drama, en mere gribende virkelighed.

Jeg har skrevet romaner, men også arbejdet med andre medier, herunder podcast-produktion, lydbøger, noveller og en julekalender med 24 afsnit, der blev offentliggjort dagligt – uden redigering og uden mulighed for de små og store omskrivninger jeg normalt bruger til at forfine mine tekster. Når jeg afsøger nye medier og formater sker det med det mål at røre og bevæge mine læsere – både eksisterende, nye og allerhelst dem, der sjældent åbner en bog.

I mine romaners komposition, plot og karakterudvikling ønsker jeg at flytte mig fra faste skabeloner og arbejde med sanseindtryk fremfor traditionelle plotmodeller. Jeg arbejder intenst med mine tekster ved at omskrive, redigere og fravælge, for at grave de bedste vinkler frem og få det optimale slutprodukt.

Research sker i mødet med mennesker, hvor jeg indsamler viden i den dybe, personlige dialog – altid med respekt for det enkelte individ og aldrig med intension om at udlevere nogen. Blandt mine kilder findes bibliotekarer, museums-ansatte, plejehjemsbeboere – hvem som helst, der kan betragtes som eksperter indenfor deres specifikke område.

God litteratur kan ikke planlægges kommercielt – hvis man er heldig kan det opstå i mødet mellem forfatter, tidsånd, selve værket og læseren i en sammensmeltning af alle disse variable. Derfor opsøger jeg læsekredse – private såvel som bibliotekernes – for at møde læsere, lytte til deres oplevelser, og lære, hvilke virkemidler, der har haft den tilsigtede effekt i mine tidligere udgivelser.

Har du lyst til at vide mere, så kontakt mig for tilbud på foredrag eller bøger.

Kontakt mig eller tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Book et foredrag: https://www.forfatterforedrag.dk/flx/kontakt/

Send mig en mail: estrid@estrid-dyekjaer.dk

TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV LIGE HER!

Vi spammer ikke! Læs denne privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV LIGE HER!

Vi spammer ikke! Læs denne privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.