Forfatter Estrid Dyekjær

Længe leve litteraturen...

Eller er den allerede død?

Lørdagen startede med solskin! Det i sig selv burde have lokket mig til hav-bad, løbetur og heldagshygge med familien, men i stedet satte jeg mig i bilen med med kurs mod et litterært arrangement på et Nordsjællandsk bibliotek.  

Det kan måske undre, hvad jeg overhovedet ville der. Jeg var ikke på programmet og skulle ikke optræde på en af de to scener. Jeg var blot inviteret til at stå på en messestand sammen med andre forfattere fra mit forlag.  

Det er sket før, men aldrig har det været så ydmygende som denne lørdag.  

Forstå mig ret. Fejlen er min egen. 

Som ung blev jeg hverken misbruger, misbrugt eller miss-reality star. Mit forfatterskab begrænser sig til 5 skønlitterære romaner og et bidrag til en antologi. Mine bøger får pæne anmeldelser og har plads på bibliotekernes hylder såvel som i mange små danske hjem, men indholdet er fiktion, kun i begrænset mål inspireret af mit eget liv og selvom jeg har masser af rytme og fysisk stamina er jeg endnu ikke blevet inviteret med i ’Vild med Dans’. 

Min person er med andre ord ikke nær så interessant, som de personager, der for tiden turnerer på landets biblioteker og kulturhuse, fordi de har sat deres navn på en bogs titelblad. Som levende tabloid reklame deler de fra små og store scener ud af deres livserfaringer med professionel humor og glimt i øjet – eller i en art terapi-session, hvor publikum med tårevædede øjne nikker i takt med kulturvejlederens vippende fod. Samtalen må ikke gå over tid – der er afsat max 30 minutter – publikum klapper og haster videre til næste levende billede i et hektisk program for et litterært arrangement anno 2022.  

Ingen har tid eller lyst til at tale med de gode folk fra forlag, som var indbudt i dagens anledning og placeret lidt væk fra alting med bibliotekets ganske gratis byttebod placeret på en oplyst og attraktiv plads.  

At stå der, med vores tilbud, som lå tæt på eller under bøgernes indkøbspris og se arrangementets gæster slæbe bunkevis af gratis bøger forbi os var dog kun en del af dagens syv timer lange ydmygelse. 

At dagen blev som den blev, er helt igennem min egen skyld, for ja; jeg kunne have pakket mine bøger sammen og være kørt hjem. 

Men som mange gange før, valgte jeg at blive – også selvom jeg et par gange måtte træde af og stoppe de tårer, der gang på gang pressede sig på i takt med at ydmygelsens omfang voksede.  

Jeg blev, fordi jeg ikke ville ødelægge en potentiel god relation til et bibliotek.  

Jeg blev, fordi min 12-årige datter var med og jeg ville vise hende, at man ikke bare sådan skal give op.  

Og jeg blev, fordi jeg har pli.  

Ja pli.  

Ikke uendelige mængder, naturligvis – jeg skriver trods alt disse harmefyldte linjer –  men mere end mange af dagens gæster.  

Mere end dem, der igen og igen tog chokolade fra vores stand, uden at spørge, takke eller bare smile, når vi tilbød at tale med dem om bøger.  

Mere end den dame, der grinede højt og længe over mit navn – som hun jo slet ikke kendte..HAHAHA!  

Mere end hende, der vendte bunden i vejret på vores hemmelige lykkepose, for at se, hvad der var i, hvorefter hun valgte at ’købe posen uden indhold’ i stedet.  

Mere end alle de, der ikke stoppede et eneste sekund for at tage en snak med os, der var mødt op for at tale med dem.  

For det er jo faktisk derfor vi står der: For at møde læsere. I øjenhøjde. Uforpligtende. Gratis.  

Men jeg blev også på grund af min higen efter at sælge bøger i et marked, der i bund og grund ikke ønsker at købe bøger.  

Et marked, hvor litteratur er noget med en kendis, som deler ud af sit liv og kan tiltrække publikum på næsten samme niveau som de største rock-stjerner – hvis bare de sætter sig i stolen til et kunstfond-støttet interview.  

Et marked, hvor den fysiske vare – selve bogen – ikke må koste noget. Ja knap nok den tid, det tager at læse  – vi vil hellere bare se Jussi, Knud eller Leonora i et halv time langt interview end faktisk læse bogen – uanset om det er på lyd, papir eller e-bog.  

Vi har lært os selv og hinanden, at litteratur er gratis. Noget man finder i ’Byt en Bog’ boder, og på bibliotekernes kunstfond-støttede arrangementer. Man kan vade lige ind fra gaden, uden at betale en krone, for 6 timers gratis underholdning, med de forfattere man heller ikke betaler en krone for at læse. Bøgerne lånes på biblioteket eller streames fra en lydbogstjeneste, der er inkluderet i abonnement på forsikring, telefon, eller fitnesscenter. 

At lørdagen blev, som den blev, var helt og holdent min egen skyld – men hvor havde det været rart, at blive mødt med respekt – For mine ord, for mit forlags håndværk og for al den litteratur, der aldrig bliver læst, fordi forfatteren bag bare et et helt almindeligt menneske.  

Jeg skulle være blevet hjemme i lørdags. 

Og det gør jeg også næste gang.  

Med mindre jeg får en plads i Vild med Dans? 

OBS. Indlægget har også været bragt i Berlingske – dog bag betalingsmur. Du finder det via dette link: https://www.berlingske.dk/kommentarer/ukendt-forfatter-med-harsk-kritik-vi-har-laert-os-selv-og-hinanden-at