Forfatter Estrid Dyekjær

estrid_dyekjaer_logo_2024_V1

Kommer der ikke snart en ny roman...

Eller mere præcist: Hvad skriver du på lige nu?

Spørgsmålet får jeg ofte – og det kan være svært at besvare. Ikke fordi jeg er specielt protektionistisk omkring mit virke, men mere fordi det godt kan være svært at sætte ord på en idé, en historie, et plot – inden det er næsten helt færdigt.

Dels har jeg tit brug for at arbejde godt i dybden med plot, miljø og karakterer før jeg helt ved, hvor projektet lander – og dels kan jeg godt blive lidt nervøs for den reaktion jeg møder, når jeg beskriver et igangværende projekt.

Ikke fordi jeg nogensinde har prøvet det, men skrækken for et ’Det lyder godt nok åndssvagt’-svar sidder altså i mig, ligesom jeg ikke helt har mod på en ’Jeg synes da hellere du skulle skrive om XYZ’-respons.

En anden dimension er, at jeg ofte er i gang med mere end et projekt – og det er ikke alle, der orker at høre om alle de fem fantastisk fede idéer jeg har på bedding.

Mit arbejde bliver altså nogle gange lidt hemmeligt – også selvom det helt klart er stik imod alle anbefalinger om tidlig markedsføring af en ny roman.

Et par gange om året giver det dog mening at dele mine idéer med andre – nemlig når jeg skriver ansøgning om arbejdslegater ho Statens kunstfond, Authorkontoen eller hos Danske Skønlitterære forfattere.

Og da jeg nu har gjort arbejdet med ansøgninger for i hvert fald et par af mine idéer, er det jo faktisk nemt at dele dem her

Læs mere om Søen her

Læs mere om Rent her