Forfatter Estrid Dyekjær

estrid_dyekjaer_logo_2024_V1

Du skal købe en gave til en du kender. Måske en tante, en onkel, eller din søsters nye kæreste. Fordi det er jul og ingen skal snydes.

Du aner bare ikke, hvad du skal købe – fordi du er på jagt efter gaven til manden, der har alt. Eller fordi du reelt ikke kender personen ret godt – der er bare ligesom ingen vej udenom den gave…

Du skynder dig naturligvis ind til den nærmeste boghandel. Eller måske falder du over en af årets ’Mandelgave-idéer’ i satirisk kalender-format i Føtex. Du køber den og kan sætte hak på listen – velvidende, at boggaven nok ender på reolen og aldrig bliver læst.

Det er selvfølgelig helt okay. Men hvis du nu alligevel ved, at gaven aldrig bliver læst, kan du ligeså godt købe en bog hos en mindre kendt forfatter. Så spreder du i hvert fald ægte glæde ét sted i værdikæden.

Og nu kommer vi så til det gode tilbud: Mine bøger kan lige nu og frem til jul købes for kun 75,- pr stk plus evt. Fragt. Og køber du alle 6 romaner, får du dem til kun 300,- plus evt. Fragt, men så har du også en gave med til både tanten, onklen og din nye svoger.

Send en mail til estrid@estrid-dyekjaer.dk med din bestilling, adresse og evt. Ønsker til signering og jeg sender med DAO samme dag.

Det med småt: Bøgerne kan signeres til hvem du ønsker, men der er ingen returret. Forfatterskabet omfatter romanerne Kvotekvinde + Babyblues + Nøglebarn + Det Røde Lyn + To Liv + Andres Liv – altså 6 bøger. Jeg pakker og sender med DAO indenfor 24 timer med mindre andet aftales. Der kan betales via mobilepay eller bankoverførsel.