Forfatter Estrid Dyekjær

estrid_dyekjaer_logo_2024_V1

Det er fjerde gang jeg sætter mig til tasterne og skriver en status over et år i mit forfatterliv – men første gang jeg ikke har fået det gjort, før vi var godt og vel inde i det nye år.

Hvis ikke jeg allerede vidste det, må min sendrægtighed altså være en slags vidnesbyrd om, at 2022 har været både travlt og begivenhedsrigt – et år med stor aktivitet, masser af nye bekendtskaber og bred variation i mine projekter.

Ser man med et kritisk blik på hverdagen i mit forfatterliv, kan det måske være svært at se andet end titlen Frk-Altid-Fri, som #Hamdenkloge ynder at titulere mig, når han står (alt for) tidligt op og kommer hjem efter lange ensformige dage på kontoret.

For mine dage er bestemt præget af store frihedsgrader, masser af lystbetonede aktiviteter og et legesygt tilvalg af tid med mine børn og ligesindede kreative sjæle, der har prioriteret livet som selvstændig eller på anden måde kan boltre sig i et skabende kreativt univers.

Det kritiske syn deler jeg for resten også selv fra tid til anden, selvom det hverken er korrekt eller specielt konstruktivt.


Og dog. Måske er det netop dét syn, der skal til, for at jeg kan mønstre det mål af selvdisciplin, der skal til for at få noget fra hånden i en hverdag, der er fuld af fristelser og potentiale for tid med mine yndlingsmennesker, Ellen, Carl og Ingrid.

En statusopgørelse over året tjener altså som en slags skulderklap til mig selv. En forsikring om, at ikke alle dage blev brugt til fri leg og fjollerier, men at jeg faktisk har brugt tiden på at skabe noget, som – forhåbentlig – er til glæde for andre end mig selv.


Da året startede lå årets første udgivelse, Babyblues, allerede hos redaktøren, så jeg havde halvanden måned til andre projekter. Jeg har nemlig rigtig svært ved at starte en ny bog, inden den forrige er udgivet. Det gjaldt også, selvom jeg jo egentlig bare skulle skrive videre på trilogien om Anja og Aksel.

I ventetiden kastede jeg mig sammen med Flemming Vestergaard fra Helsingør Radio Fri over min første podcast. Læsekrogen – hvor jeg møder andre forfattere, forlæggere, bibliotekarer og bogbloggere til hyggelige og uformelle snakke.

Det har været en kæmpe oplevelse med meget læring og et udgangspunkt for mange nye og gode relationer. Learning by doing – til tider hårdt, frustrerende og krævende, men mest af alt har det været sjovt. Lyt med, hvis du har lyst – og hør selv om ikke jeg har ret, når jeg siger, at øvelse gør mester. (De seneste afsnit er givetvis lidt mere professionelle end de første 😊)

I februar kom så endelig årets første udgivelse. Babyblues, der jo er anden del af trilogien om Anja og Aksel. Jeg havde i den grad brug for at få den ud i verden, så jeg kunne komme videre med afslutningen. Ikke mindst fordi det faktisk (for mig) var svært at sælge en to’er i noget endnu uafsluttet. Jeg længtes simpelthen efter at have den færdige trilogi-pakke klar til salg.

Vi fik ikke gjort alverden ved markedsføring af bogen, men den kom fint ud til bloggere og vi holdt en dejlig bogreception, hvor gode venner og forfatterkolleger, som jeg indtil da kun kendte via virtuelle kontakter på Facebook mødtes til et glas bobler og lidt snacks. Et par hyggelige timer, som også resulterede i nye realtioner imellem mine gæster – relationer, der i løbet af 2023 kommer til at manifestere sig i spændende nye udgivelser. (som du kan læse om i næste nyhedsbrev 😉 )


Således opstemt tog jeg i marts til Gentofte bogmesse – og blev i den grad slået af pinden. Detaljerne skal jeg ikke komme nærmere ind på her, men jeg fik da opmærksomhed i en landsdækkende avis og solid opbakning fra andre i branchen. Dét var fedt at mærke, at det ikke bare var mig, der var tøsefornærmet, men at der faktisk var noget om snakken. (Jeg har lagt teksten ind her og er du abonnent kan du læse indlægget i avisen her)

Efter den omgang krøb jeg i ly i radiostudiet – hvor jeg indlæste et par lydbøger – ‘Midnatsbiblioteket’ og ‘Kvinderne jeg tænker på om natten’. Jeg gjorde mig umage, det var spændende og lærerigt, krævende og hyggeligt. Og så lærte jeg endnu en lektie. To modsatrettede kommentarer på indlæsningen på Mofibo resulterede i, at lydbogen blev pillet ned igen. Skønne spildte kræfter, og endnu et slag i ansigtet, men man vender jo den anden kind til og arbejder videre. Begge titler findes vist stadig på andre platforme – herunder e-reolen – hvis du gerne vil høre min stemme.


Heldigvis ventede manuskriptet til Nøglebarn taknemmeligt på opmærksomhed og imens jeg hyggede mig med det, fik jeg tid til at tage en tur på Egedal Bogfest , som ganske vist ikke er det store salgs-chow, men med masser af interessante møder med forfatterkolleger fra hele landet, var det en god dag!

Årets næste store oplevelse var Bogforum, der som altid gav anledning til små og store refleksioner. Du kan f.eks. læse lidt om oplevelsen her. Man mærkede krisen på salget, men ikke på stemningen og det var jo egentlig det vigtigste!


Dagen efter sådan en fest kan man blive noget så trist og modløs, men en mail fra Dansk forfatterforening fik mig hurtigt hevet op i omdrejninger (selvom jeg først skulle læse teksten tre gange og også tjekkede om det var spam): Jeg havde fået et legat fra autorkontoen. Et legat jeg havde søgt om ifbm. Et helt specifikt projekt. Åh, hvilken lykke

Og med al den gode energi fik jeg endelig styr på min hjemmeside. Det tog omkring 60 timer i november, men så var den også klar i sit nuværende format med god hjælp fra Celine M. Photograhper, der som altid tog skønne billeder.

Årets sidste projekt blev anderledes, vildt og skørt. Julekalender uden titel – blev fulgt af omkring 300 unikke læsere. For en hurtig indskydelse, uden mål eller ambitioner var det faktisk ret vildt, synes jeg. Det gav mod på mere og en god afslutning på året.

Så ja, når jeg ser tilbage på året 2022 kan jeg faktisk godt blive lidt forpustet ved tanken om alt det jeg har nået. Og ikke mindst lidt bekymret for, om jeg kan holde kadancen? Ser jeg kun på de projekter jeg lige nu har planlagt for 2023 er det svært at forestille sig blot halvt så meget aktivitet, men jeg kan til gengæld se, at langt det meste af det jeg nåede i 2022 slet ikke stod på den plan jeg havde lagt – så mon ikke jeg når det hele alligevel?

På listen for 2023 står der selvfølgelig et par punkter. Flere podcast-projekter, flere noveller, flere litterære samarbejder samt mit stadig titel-løse projekt med støtte fra autorkontoen.

Og altsammen er jo faktisk kun muligt, fordi der er læsere, som dig, der følger, støtter, køber og låner mine bøger på biblioteket.

TAK FOR STØTTEN <3

Og godt nytår!