Bøger

Andres Liv

I en lille jysk by forsøger Christian at finde sin plads, men da familien må gå fra gården, lokker den store verden. Som soldat sætter han kurs mod nye eventyr, men jagten på lykke er ikke så let som på film.
I Holte er depression og vanvid fundamentet i Anne Maries barndomshjem, hvor kærlighed er det eneste, formuen ikke kan købe. Flugten fra husets forbandelse fører hende vidt omkring,
men fortidens synder forpligter, og friheden kræver et endeligt opgør.
Andres liv følger vi Christian og Anne Marie fra 1935 frem til nutiden, imens deres skæbner vikler sig uløseligt ind i hinanden. En roman om længsel, håb og drømme.

To Liv

Da Kirsten bliver gravid, gifter hun sig med barndomsvennen Johannes. Han er ikke hendes drømmemand, men året er 1955, og både Kirstens og familiens ære er på spil.

Johannes er ikke som de andre unge i den lille østjyske landsby. Han går ikke til halbal, lytter ikke til musik og sætter ikke håret som James Dean. Han vil bare være i fred, fordybe sig i den danske natur og måske engang udgive en fagbog.

Den første løgn bliver begyndelsen på et ægteskab, hvor det usynlige og usagte har større magt end den frie vilje, og hvor egne synder må sones ved at tilgive andres.